Annonce
Jens Ole Henriksen, formanden for Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv, fortæller om dengang, Vejlby-Risskov fungerede som et skattely for velhavere fra Aarhus.
RisskovLIV

Vidste du det? Vejlby-Risskov var et skattely frem til 1970

Vejlby-Risskov var frem til Kommunalreformen i 1970 et godt sted at bosætte sig, hvis man ønskede at betale mindst muligt i skat.

Hvad har Vejlby-Risskov tilfælles med Barbados, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cypern og Schweiz?

Ikke alverden i dag, men helt frem til kommunesammenlægningen i i 1970 var Vejlby-Risskov Kommune også et skattely for dem, der helst ville betale mindst muligt til skattefar. Derfor var man heller ikke meget for at blive indlemmet i den socialdemokratiske højborg Aarhus. Det vender vi tilbage til senere.

Spoler vi i stedet tiden tilbage til midten af 1800-tallet, var Vejlby Kommune lige blev stiftet og husede omkring 1.000 borgere. Dengang var der marker, så langt øjet rakte i Vejlby, mens Vejlby Fed var et foragtet sted, for der var ikke meget landbrug at bedrive på den sandede jord.

Det ændrede sig dog i slutningen af århundredet, hvor flere og flere velhavere og bedsteborgere fra storbyen fik øjnene op for områdets store rekreative værdi. Det fortæller Jens Ole Henriksen, formand for Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv.

- Flere og flere mennesker begynder at dukke op og bygger sommerresidenser ved Vejlby Fed, så de mere eller mindre bosætter sig i området - i hvert fald om sommeren. Chokoladefabrikanten Frits Georg Clausen var en af dem. Både han og konen er rige og fromme mennesker, så da han dør, beslutter hun at skænke huset til kirkesagen, som fik det ombygget til nutidens Risskov Kirke, siger Jens Ole Henriksen.

Den stod færdigbygget i 1934, og på det tidspunkt var magtbalancen for alvor begyndt at tippe i nytilflytternes favør.

- I 1929 skiftede kommunen navn til Vejlby-Risskov Kommune, og efterhånden var der bygget så mange huse ved Fedet, at der boede ligeså mange mennesker som i Vejlby. Det var to vidt forskellige miljøer med det pæne borgerskab fra Aarhus ved vandet og bønderne i Vejlby, fortæller Jens Ole Henriksen.

Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Vejlby-Risskov Kommune inden Kommunalreformen i 1970.

Det konservative Fedet

Dengang som nu stemte man efter sit sted i livet. Daglejerne hældte til Socialdemokratiet, bønderne stemte på Venstre, mens de nye bosættere langs Fedet var konservative kernevælgere.

Sidstnævnte satte sig tungt på magten i sognerådet, og fra 1937 og frem til sidste valg inden sammenlægningen var der et konservativt flertal i datidens byråd. Det kunne ses på skattetrykket og en offentlig sektor, der var skåret helt ind til benet.

Sådan så sognerådet i Vejlby-Risskov ud i 1937. Mellem da og frem til sidste sognerådsvalg i 1966 var Det Konservative Folkeparti det største parti i sognerådet med mellem fire og seks medlemmer.

- Både indkomstskatten og jordbeskatningen var lav, men det gjaldt også velfærdsydelserne. Man havde en skole og et alderdomshjem, men ellers blev der sparet på de fælles faciliteter, for det skulle ikke være for fint, siger Jens Ole Henriksen.

Det var en storpolitisk aftale, så selvom det var en borgerlig regering, lod de ikke Vejlby-Risskov eller andre landkommuner være i tvivl om, at de ville blive nedlagt

Jens Ole Henriksen

Men medmindre man var socialdemokrat, var det ikke fordi, du hørte megen klagesang fra store dele af kommunens beboere.

- Vejlby-Risskov blev anset som et sted, hvor man kunne være i fred fra de forfærdelige socialdemokratiske strømninger, der fandt sted inde i Aarhus. Jordskatten og grundskylden var lav, og det kunne bønderne og husejerne godt blive enige med de rige fra Risskov om, at det var en god ting, fortæller Jens Ole Henriksen.

Stor modstand

Men hvor man til dels kunne forhindre for mange socialdemokrater i at slå sig ned i Vejlby-Risskov Kommune, blev en af hovedarkitekterne og banemændene for områdets status som skattely ganske ironisk den konservative indenrigsminister Poul Sørensen.

På Christiansborg havde man fået øjnene op for, at det var købstæderne, der i høj grad betalte for gildet og alt, hvad det indebar af infrastruktur, service og arbejdspladser - også for de omkringliggende landkommuner som Vejlby-Risskov, hvor indbyggerne skummede fløden i skattely.

Derfor stod det allerede klart i 1966, at VKR-regeringen under Hilmar Baunsgaard ville reducere antallet af kommuner og indlemme Vejlby-Risskov i Aarhus Kommune. Det tog bare noget længere, før det faktum dæmrede for sognerådet herude.

Poul Sørensen (C) spillede en afgørende rolle i udformningen af Kommunalreformen, men nåede ikke at se den træde i kraft, da han døde i 1969.

- Ideen om at lægge Vejlby-Risskov Kommune sammen med Aarhus Kommune blev mødt af stor modstand herude. For det første betød det, at man fremover kunne se frem til at betale mere i skat. For det andet betød det også, at befolkningen ville komme til at bestå af endnu mere almindelige mennesker, der boede i boligforeninger eller var studerende, fortæller Jens Ole Henriksen.

Derfor mobiliserede man en menneskemængde på omkring 2.300 til borgermøde i Bellevuehallen for at bremse sammenlægningen. Men lige lidt hjalp det.

- Man var af den klare opfattelse, at man kunne bremse sammenlægningen. Efter borgermødet lavede man en udtalelse, som blev sendt til indenrigsministeren og regeringen, men de var kolde i røven. Det var en storpolitisk aftale, så selvom det var en borgerlig regering, lod de ikke Vejlby-Risskov eller andre landkommuner være i tvivl om, at de ville blive nedlagt, siger Jens Ole Henriksen.

Så sådan gik det i 1970. Vejlby-Risskov mistede sin status som skattely, men det fik ikke den nye Aarhus-bydels borgere til at pakke sølvtøjet i en bylt og flytte i hobevis. For hvor skulle de flytte til?

- Folk skulle pludselig betale mere i skat, men hvor skulle de ellers flytte hen? - De eneste rene, mondæne kommuner, hvor der derefter hovedsageligt boede rige mennesker, var Gentofte, Hellerup og Frederiksberg, hvor der sidenhen har været tradition for konservativt bystyre. Her var det ikke længere, siger Jens Ole Henriksen.

RisskovLIV

Forfatter udlægger forskellene på Risskov og Vejlby i ny bog: - Om 50 år vil vi se en mur mellem de to områder

RisskovLIV

McDonald's i Risskov er den første af sin slags i Danmark: Men godkendelsen af den nye restaurant skulle først forbi USA

RisskovLIV

Coca-Colas julelastbil kommer til Vejlby-Risskov

RisskovLIV

Om fordomme mellem Vejlby og Risskov

RisskovLIV

Nu får Risskov sit eget apotek

RisskovLIV

Dyster prognose: Trafikken på Lystrupvej vil kun blive værre - og løsningerne er svære at få øje på

RisskovLIV

Søren har en løsning på Lystrupvejs trafikkaos – men hvad forestiller Aarhus Kommune sig?

RisskovLIV

Slusemester Jens Peter redder dagligt Risskov fra oversvømmelse

Der er James Bond, Robin Hood og Pippi Langstrømpe, og så er der hverdagens helte som Jens Peter Petersen, der i al ubemærkethed redder Vejlby Fed fra oversvømmelse på ugentlig basis.

RisskovLIV

Eldorado for rotter i Risskov: Hanne og Mogens har fanget seks alene i år

Hanne Riis og Mogens Sørensen sad en dag denne sommer og nød en solskinsstund på terrassen til deres hus på Rolighedsvej, da en rotte pludselig sprang op, stirrede på dem og sprang videre på sin færd.

RisskovLIV

Vidste du det? Vejlby-Risskov var et skattely frem til 1970

Hvad har Vejlby-Risskov tilfælles med Barbados, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cypern og Schweiz?

RisskovLIV

Valget er ovre: Sådan stemte Vejlby-Risskov

RisskovLIV

Vejlby-Risskov har talt: Sådan stemte du og din nabo

RisskovLIV

Wich blev den store vinder: Sådan gik det kandidaterne fra Vejlby-Risskov til kommunalvalget

RisskovLIV

Hvad er den vigtigste udfordring at løse i Vejlby-Risskov? - Her giver de lokale kandidater sit bud

RisskovLIV

Polikerleden er stor: Byudviklingen i 8240 kommer til at flytte stemmer

RisskovLIV

Hvor sætter du dit kryds på tirsdag?

RisskovLIV

Fra badestrand til mudderpøl? - Planer om et stenrev ud for Bellevue Strand bliver mødt med enorm skepsis

RisskovLIV

Ny bokseklub er åbnet i Vejlby-Risskov: Vi tog en tur i ringen