Annonce
 (Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)
RisskovLIV

Er din vej på listen? - Her er det rekordhøje antal rotter løs i Vejlby-Risskov

Stik imod udviklingen i resten af kommunen anmelder borgere i Vejlby-Risskov flere rottebesøg end i rekordåret 2020. Her kan du få overblikket over, hvor de lodne skadedyr har været løs i år.

Det har næsten mareridtsagtig karakter at se en rotte titte sit lodne hoved op af toilettet, men det er faktisk et eksempel fra den virkelige verden og Egmont Studentergård, hvor en kvindelig beboer fik ubudne gæster under sit toiletbesøg.

Det er et grelt tilfælde, men mødet med et skadedyr er ikke et enestående tilfælde. Sidste år oplevede Aarhus Kommune rekordmange rotteanmeldelser, og selvom kurven ser ud til at vende på kommunalt plan, stiger antallet af rottebesøg tilsyneladende i Vejlby-Risskov.

Sidste år modtog kommunens skadedyrsbekæmpere mellem januar og slutningen af september 471 henvendelser fra Vejlby-Risskov-borgere om rottebesøg. I samme periode har man i 2021 modtaget 489.

Der er særligt et sted i Vejlby-Risskov, som tager den uønskede førsteplads for flest træfninger mellem menneske og rotte. På Nordre Strandvej er der blevet anmeldt 22 rottebesøg. Forklaringen finder vi formentlig i vejens størrelse og længde.

Vejen med næstflest rotter er Hørgårdsvej med 12 anmeldelser, mens Rolighedsvej og Themsvej deler bronzemedaljen. Det lyder jo næsten som om, det kun er et Risskov-problem, men Vejlby slipper ikke. I rækkehuskvarteret Krogagre nær Mollerup Skov har man eksempelvis registreret ni anmeldelser.

Byggeri kan være en årsag

Rekordåret med omkring 10.000 anmeldelser i 2020 skyldtes coronakrisen. Flere personer befandt sig hjemme og fandt måske pludselig tiden til at rydde ud i skuret, møde en rotte og ringe til kommunens rottebekæmpelse. Samtidig kan vejrforholdene også have spillet en rolle.

Men Kurt Olesen fra rottebekæmpelsen i Aarhus Kommune har ikke nogen god forklaring på, hvorfor antallet af gæstende gnavere stiger i Vejlby-Risskov, mens kurven er knækket andre steder i byen. Han kan kun gisne.

- På stående fod har vi ikke nogen forklaring på, hvorfor man oplever en vækst i antallet af rotter i Vejlby-Risskov. Nogle gange skyldes det antallet af byggeprojekter i et område, mens kloakrenovering kan være en anden årsag, men det er kun hypoteser, fortæller Kurt Olesen.

Han forklarer, at byggeri, både privat og de store boligprojekter, kan få rotterne til at flygte ud i stikledninger i kloaknettet, hvor de nemmere kan gnave sig igennem, så de kommer til syne for os. Sammen med Aarhus Vand forsøger kommunens rottebekæmpelse dog at forebygge rotteinfektioner.

- Hvis der renoveres kloakker, er vi sammen med Aarhus Vand ude og få sat elektroniske fælder ind i systemet, så vi får et område tømt for rotter, siger Kurt Olesen, der forventer et større opfølgningsarbejde i for at afdække stigningen i Vejlby-Risskov.

Sådan forebygger du besøg fra ubudne gæster

For der kommer typisk endnu flere rotteanmeldelser på denne tid af året, hvor vinteren for alvor begynder at bide sig fast. Ligesom vi drømmer os mod varmere himmelstrøg, vil de små kræ ifølge Kurt Olesen automatisk søge mod lunere steder at opholde sig – og så er det, at de typisk trænger ind i skure, carporte og måske loftet.

Efter kakerlakken er rotten en stærk kandidat til at overleve en atomkrig. De er noget nær umulige at skille sig af med, men der er måder at forebygge besøg fra de ubudne gæster på.

Nedfalden frugt skal eksempelvis fjernes hurtigst muligt, fuglefoder skal væk fra jorden, og kompostbeholderen bør sikres med et metalnet under sig, så rotterne ikke gnaver sig ind til affaldet.

Brænde er godt til at holde varmen, men en brændestabel er samtidig et ideelt sted for en rotte at gemme sig. Hæv dem derfor over jorden, lyder rådet. Særlig opmærksom bør du måske være på nedsunkne fliser eller huller i jorden omkring huset. Det kan være tegn på kloakbrud, og det er en åben invitation til rotter, som du måske bør overveje at gøre noget ved.

Du kan læse meget mere om rottebekæmpelse lige her.

RisskovLIV

Forfatter udlægger forskellene på Risskov og Vejlby i ny bog: - Om 50 år vil vi se en mur mellem de to områder

RisskovLIV

McDonald's i Risskov er den første af sin slags i Danmark: Men godkendelsen af den nye restaurant skulle først forbi USA

RisskovLIV

Coca-Colas julelastbil kommer til Vejlby-Risskov

RisskovLIV

Om fordomme mellem Vejlby og Risskov

RisskovLIV

Nu får Risskov sit eget apotek

RisskovLIV

Dyster prognose: Trafikken på Lystrupvej vil kun blive værre - og løsningerne er svære at få øje på

RisskovLIV

Søren har en løsning på Lystrupvejs trafikkaos – men hvad forestiller Aarhus Kommune sig?

RisskovLIV

Slusemester Jens Peter redder dagligt Risskov fra oversvømmelse

Der er James Bond, Robin Hood og Pippi Langstrømpe, og så er der hverdagens helte som Jens Peter Petersen, der i al ubemærkethed redder Vejlby Fed fra oversvømmelse på ugentlig basis.

RisskovLIV

Eldorado for rotter i Risskov: Hanne og Mogens har fanget seks alene i år

Hanne Riis og Mogens Sørensen sad en dag denne sommer og nød en solskinsstund på terrassen til deres hus på Rolighedsvej, da en rotte pludselig sprang op, stirrede på dem og sprang videre på sin færd.

RisskovLIV

Vidste du det? Vejlby-Risskov var et skattely frem til 1970

Hvad har Vejlby-Risskov tilfælles med Barbados, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cypern og Schweiz?

RisskovLIV

Valget er ovre: Sådan stemte Vejlby-Risskov

RisskovLIV

Vejlby-Risskov har talt: Sådan stemte du og din nabo

RisskovLIV

Wich blev den store vinder: Sådan gik det kandidaterne fra Vejlby-Risskov til kommunalvalget

RisskovLIV

Hvad er den vigtigste udfordring at løse i Vejlby-Risskov? - Her giver de lokale kandidater sit bud

RisskovLIV

Polikerleden er stor: Byudviklingen i 8240 kommer til at flytte stemmer

RisskovLIV

Hvor sætter du dit kryds på tirsdag?

RisskovLIV

Fra badestrand til mudderpøl? - Planer om et stenrev ud for Bellevue Strand bliver mødt med enorm skepsis

RisskovLIV

Ny bokseklub er åbnet i Vejlby-Risskov: Vi tog en tur i ringen